Fysio-yoga for ryttere gennem Thor-klubben

Fysio-yoga for ryttere er målrettet mod at øge deltagernes kropsbevidsthed, bevægelighed, balance, stabilitet og udholdenhed med henblik på at opnå en bedre kropsholdning og opstilling samt indvirkning på hesten. På den måde optimeres samspillet mellem hest og rytter, samt rideglæden hos ekvipagen. Så ønsker du at blive en mere balanceret rytter og bliver du motiveret af at træne sammen med andre, så er det måske noget for dig.

 

Holdopstart april 2025

Der starter to nye hold op i Thor-regi i Sognegården, Ny Tolstrup, 4330 Hvalsø d. 28.04 – 30.06 (i uge 24 er træningen om onsdagen, d. 11.06). Du skal være medlem eller passivt medlem af Thor-klubben eller anden klub i Lejre Kommune for at deltage.

Tiderne for holdene er:
Hold 1: Kl. 16.30-17.30

Hold 2: Kl. 18.00-19.00

Minimumantallet er 8 og maximum 15 deltagere.

Prisen for forløbet er 1050 kr. Når du tilmelder dig har du mulighed for at tilkøbe en times rytterfysioterapeutisk analyse før opstart hos mig til 25 % rabat.

Tilmeldingsfrist d. 09.04.2025 på mail til bente@nordbjerg.nu. Tilmelding er først gyldig ved betaling til Thors mobilepay-nummer 382078.

Tilmelding er gyldig ved betaling.

Til træningen skal du medbringe en måtte og en stor pilatesbold (som passer til din højde), samt dit gode humør. Der er ikke omklædningsfasciliteter på stedet, så mød op omklædt.